Vin - Specielt Vin fra Peljesac

Når man køber vin i Kroatien, minder det meget om, hvis man køber vin i Danmark. I Kroatien får man også en større oplevelse ved at købe en flaske til 40 kroner, end man gør, hvis man køber en til en tyver. Når det er sagt, så får man mere for pengene i Kroatien. Her er der her lidt gloser til at bane vejen:

Stolno vino       Bord vin
Bijelo vino         Hvidvin
Crveno vino       Rødvin 
Crno vino          (sort) Rødvin. Det er den normale betegnelse i området.
Suho                Tør
Kvalitetno vino   Kvalitets vin
Vrhunsko vino    Fremragende vin
Og så er der den sjældne, som vist er lige så meget fransk som den er kroatisk:
Barrique            Toppen af vin. Lagret mindst et år på 225 litters træfade.

Hvis du har været i Frankrig eller Tyskland og set deres vinmarker, opdager du måske ikke, at de producerer rødvin på Peljesac. Når man som dansker ser en vinranke for sig, så ser man en plante, der er stemmet op ad en pind i jorden. Derfor vil man sandsynligvis kun få øje på hvidvinen på vinmarkerne på Peljesac.

Rødvinen kryber hen af jorden. Det skyldes, at solen er så stærk i sommermånederne, at planten simpelthen dør, hvis det hele er udsat for solens varme. I de måneder er jorden knastør og derfor ligger rankerne tæt og lavt, så de holder bedst muligt på fugtigheden. Tidligt på foråret ligner de faktisk små rækker af bonsaier.

Romerne var i Narona i nærheden af Komarna. Men længe før da havde grækerne kolonier i området. Og deres interesse for vin er fundet dokumenteret på bunden af strædet mellem Peljesac-halvøen og fastlandet hvor der er fundet amforaer (vindbeholdere) og mønter med motiver af vin.

Den græske historiker Athenois ulejligede sig for 22 århundreder siden med at beskrive vinen fra de nærliggende øer Hvar, Vis og Korcula.

Lad det være sagt med det samme: Hvis vindistrikter var et spørgsmål i Jeopardy, ville de franske være spørgsmålet til 50.000, mens dem i Chile og Australien nok ville ligge på 250.000. Hvis de kroatiske var med ville det være til én million. Der er ikke mange der kender kroatiske vine, og vi har ikke set dem til salg i Danmark.

Den bedste vin fra Peljesac bliver dyrket i området Dingac på sydsiden. Jorden er meget stenet, og man skulle ikke umiddelbart synes, at der burde kunne vokse noget som helst. Men vinen er i verdensklasse. Længere inde ligger distriktet Postup.
Den typiske Dingac- og Postup-vin er en tør rødvin med en alkoholprocent på 14 eller 15 lavet af den lokale drue Plavac Mali.

Begge distrikter laver også hvidvin af den lokale Posip-drue. Både rød- og hvidvinene kan kraftigt anbefales.
 
Alle i nutidens Kroatien har gennem familie og venner adgang til en vin, som de alle som én vil lægge hovedet på blokken for at forsvare som verdens bedste. De fleste vinbønder i landet arbejder stadigvæk for at holde sig selv, sin nærmeste familie og bekendte i området med vin.

De kroatiske vine er hidtil ikke produceret i mængder, som kan tilfredsstille de store internationale supermarkedskæder - med få undtagelser. Der har heller ikke været meget samarbejde, som kan retfærdiggøre en fælles markedsføring. Hvis man tænker på det set fra Danmark, var Lurpak heller aldrig blevet en eksportsucces, hvis hver en bonde ville have æren for sit arbejde.

Men der blæser ny vinde i mange områder, således også på Peljesac, hvor vinbønderne er blevet inspireret af croater, der er vendt hjem, efter at have lært vinbrygning i USA, og som nu er ved at organisere samarbejde omkring storproduktion og stabile produktionsmetoder, der kan sikre en ensartet kvalitet år efter år.

Af Jan Skov

Gå til toppen af siden

Retur til forsiden