Rejseforsikring
Årsafbestilling
for 242 kr.
Inkl.
Forsikring
for
mistet arbejde

Bestil her
Kroatien
er IKKE dækket af dit sygesikringsbevis. Det er derfor vigtigt, at du
laver en rejseforsikring. Europæiske har en forsikring, der dækker hele Europa i ét år.
Hvis du har brug for hjælp,
er du velkommen til at kontakte os.
Gå til toppen
af siden
Komarna Rejser er medlem nummer 2000 af Rejsegarantifonden.
Bureauet er fuldt ejet af Jan Skov, som hæfter personligt for
selskabet. Han fungerer også som rejseleder og guide på turene.
Adresse og kontakt:
Du skal betale et depositum på 20%, når du bestiller en feriebolig eller en pakkerejse. Når du betaler dit depositum, fungerer det som bindende tilmelding. Ved at betale accepterer du vilkårene for rejser/ferieboliger udbudt af Komarna Rejser. Vilkårene er dem der står på denne side ”Det med småt”.
Betaling af depositum sker lettest med Dankort eller ved en
bankoverførsel til
vores konto i Arbejdernes Landsbank:
Reg. nummer.: 5341 Kontonummer: 0000327707
Du skal sørge for, at skrive: Navn og Afrejse dato i
feltet ”tekst til modtager”.
Vi modtager
kreditkortbetalinger, og følgende kort kan anvendes:
Dankort -
VISA -
VISA Electron -
VISA (3D
Secure) -
MasterCard -
American Express
MasterCard (3D Secure) -
Maestro -
JCB
card (3D Secure) -
JCB
card -
e-Dankort
Ved betaling med kreditkort lægges der en lille procentsats til det
beløb du indtaster. Det fremgår af betalingsvinduet, og du kan altid
afbryde betalingen, hvis du hellere vil overføre beløbet til vores
bankkonto 5341 0327707.
Dankort og kreditkortbetaling registreres med des samme, og der kan gå
op til to
bankdage, før vi ser din
betaling via banken. Når vi har registreret betalingen, sender vi dig en
e-mail, hvor vi
bekræfter, hvilken rejse, hvilket hotel og hvilken type værelse, som du
har bestilt.
Vi
SKAL have været i kontakt med dig på e-mail eller over telefon, inden
du betaler, så vi ved, hvem du er. Hvis vi modtager en overførsel
”Hansen 26/9”, uden vi har været i kontakt tidligere, så har vi begge
et problem.
Den resterende del af rejsen skal betales senest 45 dage inden afrejse. En uge før denne frist, sender vi en e-mail, hvor vi minder dig om det. Ved betaling af rest-beløbet, skal du huske at oplyse:
Vi
sender en bekræftelse på e-mail så snart vi har pengene. Såfremt
rest-betalingen ikke bliver betalt til tiden, bortfaller aftalen.
Gå til toppen
af siden
Du
skal have et gyldigt pas. Det må ikke udløbe, mens vi er af sted. Dit
for-, eventuelle mellem- og efternavn som du oplyser til os, skal
stemme overens med det, der står i dit pas. Vi giver dine navne videre
til flyselskabet, som udsteder flybilletterne. Hvis navnene på
billetten og navnene i dit pas ikke stemmer overens, kommer du måske ikke med
flyet.
Hvis du står i Kastrup uden et gyldigt pas eller med
et pas, der har et andet navn, end det du har oplyst til os, er aftalen
ophævet og Komarna Rejser kan ikke gøres ansvarlig.
Gå til toppen
af siden
Flybilletter
af papir hører fortiden til. Når du har betalt for din rejse, modtager
du en e-mail med et billetnummer. Ved ”selv check-in”
terminalerne, taster du nummeret ind og modtager dit boarding pass.
Hvis du rejser på gruppebillet skal du muligvis checke ind ved en
skranke. Husk at være i gaten senest det tidspunkt der står på dit
boarding pass.
Når du modtager billetten, er det dit ansvar at kontrollere,
at
navne
og afgangstider er i overensstemmelse med det du har bestilt. Navnet på
flybilletten skal ALTID være det samme som det navn der står i dit pas.
Gå til toppen
af siden
Du
skal være i lufthavnen to timer før afrejsetidspunktet. Det er vigtigt
at
checke ind, få sit boarding pass og aflevere sin bagage så hurtigt som
muligt,
fordi sikkerhedskontrollen kan tage lang tid at komme igennem. Hvis du
er i tvivl om, hvad du må have med op i flyet, så pak det i den bagage,
som du checker ind.
Vær opmærksom på annonceringen af dit fly på lufthavnens tavler, og gå
til gaten i god tid inden det tidspunkt der står på boarding pass som
mødetid i gaten.
Gå til toppen
af siden
Hvis du rejser på en pakkerejse og en gruppebillet, står der
en person fra Komarna Rejser ved
”selv check-in” skrankerne. Normalt flyver vi fra terminal 3, men det
er ikke helt sikkert. Det kan ændre sig. Det er dit eget ansvar at
finde ud af. Hvis du er sent på den eller har problemer med at checke
ind og ikke kan finde en fra Komarna Rejser, kan du ringe på: 2349 5880.
Gå til toppen
af siden
Efter udstedelsen af billetten kan der forekomme ændringer i
afgangs-
ankomst- og check-in tider. Det har Komarna Rejser ingen indflydelse
på. Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at informere dig på
forhånd, og vi opfordrer dig til at checke sidste-øjebliksændringer,
når
du er i lufthavnen.
Gå til toppen
af siden
Ekstra
ydelser er tilvalgs-turene på pakkerejserne. Vi opfordrer dig til at
melde dig til de
ture, som du er
interesseret i, når du bestiller rejsen. Når vi er på stedet, kan vi
ikke garantere, at du kan melde dig til. Det skyldes, at hvis vi har en
tur, som der eksempelvis er syv tilmeldinger til, så har vi på forhånd
arrangeret en minibus. Får vi en ekstra tilmelding til turen, kan vi
ikke både betale for minibussen og gå ud og leje en stor bus. Meld dig
til fra Danmark.
Kano-turen skal ikke betales på forhånd. Den
bliver arrangeret af lokale, og vi kan ikke garantere, at det er muligt
at gennemføre den. Der kan være for meget eller for lidt vand i floden
eller også kan kanoerne være optaget.
Gå til toppen
af siden
Du bor i en
hotel-lejlighed, men der er ikke daglig rengøring. Der er ét sæt hånd-
og badehåndklæder, som det
forventes, at du bruger i én uge. Du skal have dit eget
håndklæde med, hvis du vil have et med på kanosafari eller til
stranden.
Der vil hverken blive redt seng,
skiftet sengetøj eller vasket op for dig. I den uge, hvor du er der, er
din lejlighed "dit hjem". Det er kun dig, der bruger nøglen.
Der
står nogle affaldsspande, som du kan smide dit
affald i. Det forventes du selv at gøre.
Gå til toppen
af siden
Bor du i en
hotel-lejlighed eller en anden ferielejlighed, er der ét sæt hånd- og
badehåndklæder, som det
forventes, at du bruger i én uge. Du skal have dit eget
håndklæde med, hvis du vil have et med til
stranden.
Der vil ikke blive redt seng,
skiftet sengetøj eller vasket op for dig. I den uge, hvor du er der, er
din feriebolig "dit hjem". Det er kun dig, der bruger nøglen.
Der
står nogle affaldsspande, som du kan smide dit
affald i. Det forventes du selv at gøre.
Til gengæld
garanterer vi en ren og lækker feriebolig, når du kommer. Hvordan det
ser ud mellem ankomst og afrejse er op til dig. Der kommer ingen andre
på dit værelse end dig. Med forbehold for vandskader eller andre
uforudsede hændelser.
Hotellet eller boligudlejeren står for slut-rengøring. Vand og el er
inkluderet i lejeprisen. Nogle private udlejere i Kroatien skal opkræve
en turistskat på ca. 5 kr. per voksen og det halve for børn over 12.
Denne skat skal betales direkte til udlejeren når du ankommer.
Gå til toppen
af siden
Hvis du har noget at klage over, skal du henvende dig til Komarna Rejser hvis du har købt en pakkerejse, eller til udlejeren på stedet, hvis du kun har reserveret en feriebolig. Såfremt du ikke mener, at problemet bliver løst tilfredsstillende, bør du klage til:
Ankenævnet hører under Forbrugerrådet.
Komarna Rejser forbeholder sig ret
til at aflyse en rejse, såfremt vi ikke får de nødvendige tilmeldinger.
Aflysningen kan ske indtil tre uger før afrejse. Komarna Rejser
forbeholder sig ret til at aflyse en rejse helt frem til afrejsedagen i
tilfælde af forhold, som ligger udenfor vores kontrol. Ved aflysning
betales hele det indbetalte beløb tilbage. Yderligere krav kan ikke
gøres gældende mod Komarna Rejser eller dets samarbejdspartnere.
Vi forbeholder os ret til at aflyse tilvalgs-ture på pakkerejserne,
hvis der ikke er
tilstrækkeligt mange tilmeldinger.
Hvis en gæst ønsker at afbestille eller ændre en reservation, skal det gøres senest 60 dage før afrejsen. Ved afbestilling op til 60 dage føre afrejse mistes det forudbetalte beløb (20%). Ved afbestilling senere end 60 dage før afrejse mistes den fulde pris af rejsen. Vi anbefaler at tegne og afbestillingsforsikring som kan dække de tilfælde hvor afbestilling bliver nødvendigt.
Komarna
Rejser forbeholder sig ret til at foretage ændringer af rejsen.
Ændringerne vil være ændringer ikke forringelser. Det kan for eksempel
være, at vi bliver nødt til at flytte gæster over på et andet hotel,
eller at vi bliver nødt til at flyve til en
anden lufthavn end Dubrovnik. Når vi er på stedet, kan der blive lavet
ændringer i programmet. Det kan være, at der er en bus, som ikke kommer
som aftalt eller lignende.
Gå til toppen
af siden
Vi har formidlet ferielejligheder
og arrangeret ture i området siden 2004 og garanterer, at hvis der
bliver ændret på noget, bliver det ændringer. Ikke forringelser.
Gå til toppen
af siden
Den
største udgift for os er prisen på flybilletterne. Flyselskaberne
forbeholder sig ret til at hæve deres priser efter vi har bestilt
billetterne. Det kan de gøre, hvis prisen på brændstof stiger kraftigt,
eller hvis der kommer nye skatter, afgifter eller gebyrer. Komarna
Rejser forbeholder sig ret til at hæve rejsens pris med op på til 10
procent indtil 20 dage før afrejsen, såfremt vi bliver pålagt
ekstraudgifter fra flyselskabernes side.
Gå til toppen
af siden
I
Kroatien og Bosnien-Hercegovina samarbejder vi måske med et de kroatiske
firmaer Skov d.o.o. og Tedo D.o.o. De er begge 100 procent ejet af Jan Skov. I realiteten vil
du aldrig opdage, at det er det firma, som arrangerer tingene. Det er
oprettet for at opfylde kroatisk lovgivning og for at gøre det muligt
at benytte en dansk guide. Det ville ellers ikke være muligt, fordi
Kroatien ikke er medlem af EU og værner om sine jobs i turistbranchen.
Gå til toppen
af siden
Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer.
De
priser på restaurantbesøg med videre, som står rundt omkring på
hjemmesiden, passer, så vidt vi ved. Men priser på specielt mad og
benzin stiger i Kroatien akkurat, som de gør i Danmark.
Programmet
kan ændre sig, når vi er på stedet. Der kan være problemer med en bus,
så en tur må rykkes en dag. Der kan opstå en masse situationer, som
gør, at der skal laves om i programmet. Men vi har haft gæster i
Komarna i
mange sæsoner, og vi har et stort netværk af lokale, som vi arbejder
sammen med. Derfor garanterer vi, at bliver noget rykket eller aflyst,
så bliver det erstattet af noget, der fuldt ud lever op til det, der
oprindeligt var planlagt.
Hvis du ikke udnytter alle dele af den bestilte rejse, på
grund af
forhold som du selv er herre over, kan der ikke kræves godtgørelse for
de uudnyttede ydelser. Komarna Rejser og vores
samarbejdspartnere i rejsebranchen optræder som agent, og det betyder,
at luftfartselskaberne alene er ansvarlige for transport, og hoteller,
udlejningsselskaber og ferieboligejere alene er ansvarlige for svigt i
deres ydelser. Komarna Rejser gør alt, hvad vi kan, for kun at lave
aftaler med firmaer og personer vi erfaringsmæssigt ved leverer
ydelser, der opfylder og ofte overgår vores forventninger. Der kan dog
ske svigt og uheld, som vi ikke kan drages til ansvar for.
Gå til toppen
af siden


Copyright © - Komarna Rejser, Denmark, tel.+45 2349 5880

